Bliv leverandør til ReaMed
Vi ønsker at fastholde vores position som førende leverandør af produkter til diabetikere og til danskere der bruger kompressionsprodukter samt levere et bredt sortiment til alle danskere, som går op i sundhed og helse. Her spiller vores produkter en vigtig rolle, og vi ønsker derfor et godt og tæt samarbejde med vores leverandører.
Tæt samarbejde er nøglen til succes
Vi når ud til en stor målgruppe hver dag og I har derfor mange forskellige muligheder for at eksponere jeres brand og produkter sammen med os.
Udover et samarbejde med vores indkøbsafdeling omkring bestilling og levering, så får I også et tæt samarbejde med vores marketingafdeling, som vil hjælpe med marketingaktiviteter, oprettelse af produkter på webshoppen, osv.
Vi ved, at nøglen til succes ligger i gode kunde- og leverandørrelationer og vi ønsker at skabe resultaterne i tæt samarbejde med jer.
Høj faglighed skaber resultater
Overalt i ReaMed er der fokus på høj faglighed og gode relationer.
På vores lokation i Thisted i Thy er både lager, logistik, kundeservice og marketing placeret og her finder du både produktspecialister, sygeplejersker og andre fagspecialister, som alle sidder klar til at hjælpe og rådgive om jeres produkter. Læs mere om os her.
Vores kunder skal have det godt med de produkter, de køber hos os og de skal være trygge ved at handle hos os. Derfor har vi ikke kun fokus på at finde den rigtige kvalitet til den rigtige pris, men vi ønsker også at sikre, at alle får en fair behandling. Vores leverandører udgør en vigtig del af at kunne levere gode produkter samt en god service og dette gælder alle typer af leverandører lige fra leverandører af diabetesprodukter, kompressionsprodukter, madvarer, tøj og sko samt fragtselskaber, betalingsudbydere, serviceudbydere osv.
Samarbejde i et globalt perspektiv
Vi tilbyder vores kunder et bredt udvalg af produkter, så derfor samarbejder vi med mange gode leverandører fra hele verden. Vores leverandører breder sig over mange forskellige forretningsområder og mange lande heriblandt Danmark, Norge, Tyskland, England, Spanien, USA osv.
Serviceniveauet og kvaliteten på tværs af organisationen og på tværs af vores produktsortiment er i top og netop kvalitetssikring er et stort fokusområde. ReaMed er certificeret efter ISO 9001:2015 standarden, hvilket sikrer, at vi hele tiden holder en høj standard inden for levering af varer og kundeservice. Denne certificering går hånd i hånd med vores store portefølje af dygtige og professionelle leverandører og samarbejdspartnere fra hele verden, som alle spiller en vigtig rolle i kvalitetssikringen overfor vores kunder.
Læs mere om vores kvalitetssikring her
Sådan bliver I leverandør
Ønsker I at blive leverandør hos os, så må I meget gerne kontakte os.
For at sikre at jeres henvendelse besvares hurtigst muligt, så bedes I anføre følgende informationer ved henvendelsen:
Send disse informationer til info@mitliv.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.